Krisepsykolog

Hos Mindcare Psykologpraksis tilbyder vi krisepsykologhjælp til dig eller jer, der må stå i en traumatisk situation. Her kan du læse mere om krisehjælp, hvis ulykken rammer.

Hjælp i krisesituationer

Alle mennesker oplever kriser igennem livet – nogle kriser og traumer større end andre, men hvis du eller andre står i en situation, hvor der er akut behov for krisehjælp, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Sygdom, ulykker, skilsmisse, utroskab, fyring eller dødens indtræffen i nære relationer eller i pludselig opståede situationer kan påvirke alle mennesker i en grad, der gør, at vi lige pludselig bliver handlingslammet.

I et sådant tilfælde kan det være en stor hjælp at få akut krisehjælp fra en psykolog via det, der kaldes debriefing. 
Man begynder ofte traumebehandlingen, når kroppens reaktioner er aftaget, så personen kan holde til at være til stede i samtalen. Over en kort periode på nogle dage kan den skadeslidte modtage samtaleterapi en eller flere gange med fokus på at efterlade færrest mulige psykiske mén efter traumet.

Fokus vil også være, at den skadeslidte bliver klædt på til at håndtere den følgende tid.

Symptomer, når krisen rammer

Når en krise rammer os meget uventet eller med en voldsom kraft, kan det have stor indflydelse på vores liv. Her kan du læse nogle af de symptomer, som mange oplever, når krisen rammer.

Her kan du se de mest kendte symptomer på kriser. Husk dog på, at symptomer rammer individuelt, og hvis du har brug for en samtale om din situation, er du altid meget velkommen til at kontakte mig.

Symptomerne kan være træthed, ængstelighed og at føle dig konstant udkørt og ked af det. Følelsen af at livet er uden mening, og der ikke er grund til at leve, kan også være tegn på, at du er i krise. 

Af fysiske symptomer kan du opleve kvalme, svimmelhed, mavepine, hovedpine og føle en stor rastløshed. Flere fortæller også, at de har problemer med at sove og får voldsomme mareridt i løbet af natten.

At arbejde med traumet og sorgen

De fleste traumatiske og kaotiske oplevelser udmønter sig ofte i en stor sorg, der kan ramme os på forskellige tidspunkter i livet. Derfor kan behov for hjælp via en krisepsykolog også opstå i lang tid efter, at traumet egentlig er sket. 

Helt klassisk ser jeg ofte 3 typer af sorg:

– Kronisk sorg
– Forsinket sorg
– Sorg, man har undgået

Hvis du har brug for en samtale vedr. sorgen, er du meget velkommen til at kontakte mig.